Landevejscykling er en spændende, udfordrende og
krævende sportsgren. Vi træner gennemsnitlig 2 gange om ugen og lover dig, at du får både sved på panden og pulsen op.
Træningen foregår i hold. Så hvad enten du er nybegynder eller mere rutineret, har vi noget at tilbyde dig. Om vinteren kører vi mountainbike og spinning for at holde formen.
Sjove oplevelser
I Lyngby Cycle Club lægger vi stor vægt på gode,
sjove og fælles oplevelser - også når vi ikke lige
sidder på cyklerne.
Vi holder fester og hyggeaftener for hele familien.
Vi tager på ture og træningslejre - både med og
uden forældre.
For at køre cykelløb, kræves der licens fra DCU.
Da sikkerheden prioriteres højt i Lyngby Cycle Club,
anbefaler vi, at du træner med os, inden du begynder at
køre licensløb.
Et rigtig godt sted at få løbsrutine er ved ‘medaljeløb’, hvor der ikke kræves licens. Spørg din træner om tid og sted og om han mener, du er klar.